Når vi taler med Siri og Google Assistent, eller når vi taler med en dansk chatbot, så fungerer det kun, fordi teknologien bag bygger på dansk talegenkendelse.

Taleteknologi eller talegenkendelse er, at en computer kan forstå og genkende, hvad et menneske siger på dansk i en tilstrækkelig grad, så det giver mening.

Indtil for ganske kort tid siden har der været et monopol indenfor dansk taleteknologi, hvor kun ganske få udenlandske tech-giganter som Apple, Google og Nuance havde teknologien til at lave det.

”Talegenkendelse ligger i hænderne på nogle ganske få, store amerikanske firmaer. Det vil sige, at vi er underlagt, hvad de synes, det skal bruges til, og hvad vi har af muligheder,” siger Jens Otto Kjærum, der er direktør i det danske firma Dictus, som har mere end 10 års erfaring med udvikling og levering af taleteknologiske løsninger.

Talegenkendelse er ikke en ny teknologi. Den har været fremme siden 1960’erne, men det, der gør at den buldrer frem i disse dage, er den accelererende computerkraft og dermed den viden til at drive neurale netværk, som er kerneteknologien i kunstig intelligens.

Dansk kan sagte agterud

Danske forskere og aktører indenfor dansk talegenkendelse frygter, at udviklingen af teknologien, der skal gøre det lettere og endnu mere forståeligt at tale dansk til vores computere, bliver nedprioriteret eller helt glemt af udenlandske teknologiudviklere, fordi det er svært at tjene penge på det lille danske marked.

Det kan få konsekvenser for det danske sprog, da den næste generation, altså dem, der går i skole i dag, synes at være parat til at skifte sprog, hvis ikke robotassistenterne kan forstå, hvad de siger på dansk.

”Så slår de bare over til engelsk – det er jo meget nemmere for dem,” siger Klaus Akselsen, der er CTO i IT-virksomheden Mirsk Digital. . ”Og det er en tendens, der godt kan gå hen at blive permanent, hvis ikke vi får løst det rent sprogteknologisk på den korte bane.”

Problemet er højaktuelt. I disse år vendes brugerne af computere og smartphones til at benytte talegenkendelse. Virker talegenkendelsen ikke ordentligt på dansk, vil mange brugere foretrække at bruge talegenkendelse på engelsk.

”Vi er underlagt den strategi, de amerikanske firmaer har. Man kan sige, at de faktisk har været ret søde ved det danske sprog, men det kan man ikke forvente, at de bliver ved med,” mener Jens Otto Kjærum. Der er jo dansk på Siri og Google, men ikke på Amazons Alexa.”

Både Klaus Akselsen og Jens Otto Kjærum kan godt se, at et lille sprog, som kun tales af knap seks millioner indbyggere, aldrig bliver en strategisk satsning for store amerikanske firmaer, og de kan også tydeligt se, hvilke konsekvenser det kan have.

”Det vil sige, at så skal vi tale engelsk til nye tjenester, assistenter eller talestyring. Vi kan risikere, at dansk talegenkendelse bliver en slags andenrangsteknologi, eller at vi bliver nødt til at tale engelsk for at kunne benytte taleteknologien ordentligt. Det mest afgørende er dog, at vi i Danmark har kontrol over den danske taleteknologi, så vi kan udvikle nye og effektive taleløsninger indenfor mange forskellige fagområder,” forklarer Jens Otto Kjærum.

Dansk talegenkendelse er godt for samfundet

Hvis man mener, at det er et samfundsmæssigt problem, at den næste generation hellere vil tale engelsk end dansk, fordi det er på engelsk, at teknologien fungerer, så er dansk taleteknologi værd at investere i.

”Der ligger et økonomisk potentiale i at udvikle taleteknologi, men om det er på engelsk eller dansk, kan man helt kynisk sige, ikke er afgørende,” siger Klaus Akselsen.

Med indvarslingen af kunstig intelligens, som er i indbyggede digitale assistenter, er det tydeligt, at talegenkendelse bliver mere og mere udbredt.

”Tastaturet er jo opfundet til en skrivemaskine for 100 år siden. Det er jo ikke optimalt til at kommunikere med en computer. Derfor tror jeg, at talegenkendelse har en stor fremtid,” mener Jens Otto Kjærum og nævner som eksempel, at Dictus i øjeblikket arbejder på et projekt sammen med Syddansk Universitet og firmaet Robotize, hvor de er ved at bygge en servicerobot, der skal hjælpe på plejecentre.

”Så servicerobotten kører rundt med affald og vasketøj,” siger Jens Otto Kjærum. ”Vi laver taleinterfacet til, at brugerne kan sige: ’Kør lige ned med vasketøjet, og kom tilbage med en tom kurv til frøken Jensen.’’

Det er ikke spørgsmålet, om den slags bliver en del af fremtiden. Robotterne kommer – også på plejehjem. Spørgsmålet er, om vi skal tale dansk eller engelsk til dem.

Der er for få penge i det

De danske virksomheder, som beskæftiger sig med dansk talegenkendelse, lever et farefuldt liv. Det danske marked er lille, og virksomhederne er ofte afhængige af offentlige støttemidler, som især bliver leveret af Innovationsfonden.

Men kan man regne med, at de bliver ved med at forsøge at udvikle dansk talegenkendelse, når der er stor chance for, at brugerne falder fra, hvis de synes, at teknologien ikke fungerer perfekt? Eller hvis de store tech-giganter som Apple og Google dropper en dansk Siri og Google Oversæt, fordi det er for besværligt, og det danske marked er for lille?

”Der stod vi for lidt over to år siden. Skulle vi fortsætte på dansk? Hvad kunne vi gøre? Vi besluttede at prøve at konkurrere mod de store udenlandske spillere med dansk talegenkendelse og have fuld kontrol over både software og i forhold til alle sprogkomponenter,” forklarer Jens Otto Kjærum.

Jens Otto Kjærums kollega fra danske Mirsk Klaus Akselsen er lidt mere direkte:

”Vi er nødt til at kigge på, hvad der er marked for. Lad os sige, rent hypotetisk, at man ikke kunne få voice-response-systemerne til at fungere på dansk, så vil jeg ikke udelukke, at vi vil begynde at arbejde for at få dem til at virke på engelsk.”

Selv om udsigterne for dansk talegenkendelse ikke er stjerneklare, så er Jens Otto Kjærum stadig optimistisk:

”Vi føler os nogle gange som en lille dreng, der slås mod en sumobryder. Det er virkelig en hård kamp, når man skal kæmpe mod nogle store tech-giganter. Hvis Amazon lige pludselig kommer og lancerer noget på det danske marked, og de bruger et hav af computere til neural netværkstræning med enorm computerkraft, så kan vi godt risikere at blive kørt over. Men alternativet er, hvis der ikke bliver gjort noget for at forsøge at udvikle denne teknologi på dansk, så er vi i hvert fald sikre på, at dansk talegenkendelse bliver smidt ind under bussen.” ●