Offentlige topchefer anser i stigende grad kommunikation som et nøgleinstrument til at udføre ledelsesopgaven og dermed også håndtere interne og eksterne dagsordener.

Det mener Anders Monrad Rendtorff, der er associeret partner i kommunikationsbureauet RelationsPeople, mens en departementschef og en kommunaldirektør nikker genkendende og tilføjer, at kommunikation bruges som redskab til både implementering af love og regler, og når det handler om at løfte velfærdsopgaven.

“Den mest afgørende strukturelle årsag er det mangfoldige interessentlandskab, som på mange måder sætter agendaen på både kort og på langt sigt. Det giver måske sig selv i et demokratisk velfærdssamfund, at uenighed og konflikt er en essens. Men det er nok mere nyt, at man i stigende grad er opmærksom på, at strategisk kommunikation er et ledelsesværktøj,” siger Anders Monrad Rendtorff.

Han har sammen med Gitte Graven-gaard, der er lektor på Københavns Universitet, og RelationsPeoples CEO, Kristian Eiberg, gennem de seneste år arbejdet på forskningsprojektet ’Fremtidens Rådgiver’, som i foråret 2022 udkommer i bogform.

I forbindelse med projektet har man blandt andet interviewet 17 CEOs, hvoraf flere har været fra den offentlige sektor. I den offentlige sektor har man desuden gennemført 18 kvalitative interview med kommunikationschefer, to workshops og en survey med 57 besvarelser.

“Der er derfor mange forståelser af virkeligheden, der gør, at man som topchef nøje skal overveje både de interne og eksterne interessenter. Og at man derfor bør og skal arbejde strategisk. Kommunikation er et meget anvendeligt strategisk værktøj til at bedrive sin offentlige ledelse.

Samtidig er det jo en klassisk udfordring at balancere politiske og administrative interesser,” siger Anders Monrad Rendtorff.

Kompetence for alle

I Beskæftigelsesministeriet har Søren Kryhlmand siden 2020 været departementschef. Han genkender billedet af, at offentlige topchefer i høj grad prioriterer kommunikationen, som han mener er en ’central opgave at have fokus på.’

“Det gælder i forhold til den borgerrettede kommunikation, der som oftest finder sted i styrelserne, og som handler om, at borgere og virksomheder skal kunne forstå de love og regler, der er. Der har vi en del at indhente. Ligeledes gælder det i forhold til den politiske kommunikation, der foretages i departementerne. Og endelig gælder det også i forhold til den interne kommunikation. Som offentlig organisation skal man kunne levere alle tre dele i dag,” siger Søren Kryhlmand.

Er man bagud på den borgerrettede kommunikation?

“Jeg synes, at man har fået professionaliseret den. Måske ud fra en erkendelse af, at hvis borgerne skal forstå regler og love og have tillid til det, vi laver, så skal vores kommunikation være saglig, til at forstå og relevant. Det tror jeg ikke, at man har været lige så opmærksom på tidligere, som det er tilfældet i dag,” siger han.

Hvad har drevet den udvikling?

“Kommunikation er et vigtigt middel til at implementere reformer. Det lyder banalt, men det er ofte en stor barriere, at de mennesker, der skal gøre noget i sidste ende, skal forstå, hvad det er, der politisk er blevet besluttet. Derudover er vi et samfund, hvor tingene generelt bare går hurtigere. Derfor skal det være nemmere for folk at sætte sig ind i tingene. Ellers bliver det ‘too long didn’t read’. Det understreger nødvendigheden af, at vi kommunikerer klart og tydeligt,” siger Søren Kryhlmand.

Departementschefen fortæller, at han i sin karriere selv har haft et fokus på kommunikation og vigtigheden af det.

“Og det er en kompetence, jeg forventer, at man som chef og medarbejder i Beskæftigelsesministeriet har fokus på. Alle behøver ikke en kommunikationsuddannelse, men vi skal for eksempel i rigtig mange forskellige sammenhænge hjælpe vores minister med noget kommunikation, der skal være til at forstå. Efter jeg tiltrådte, har vi oprettet et policy- og kommunikationssekretariat, som skal bistå vores fagkontorer med at tænke politik og kommunikation sammen, så det i højere grad gennemsyrer vores arbejde,” siger Søren Kryhlmand.
Hvordan adskiller den afdeling sig fra en almindelig kommunikationsafdeling?

“Det ved jeg ikke, om den gør, men når for eksempel modellen bag Arne-pensionen er på plads, så skal enheden komme ind i rummet og være med. Der kobler vi faglighederne sammen, så kommunikation ikke bliver noget, vi lægger ovenpå til sidst,” siger han.

Når kommunikationen er politisk, så kan den også blive beskyldt for at skjule noget eller tegne et billede af noget, der er bedre, end det er. Det er Arne et eksempel på. Hvad tænker du om det?

”Som ministerium skal vi understøtte både den politiske kommunikation og den borgerrettede kommunikation. For eksempel ligger der en vigtig kommunikationsopgave i at formidle, hvordan man som borger kan ansøge om tidlig pension. Politisk kommunikation indebærer, at det politiske standpunkt bliver favoriseret. Men dét, en regering siger, skal til hver en tid holde fagligt. Netop derfor er det også vigtigt, at vi kobler faglighederne,” siger Søren Kryhlmand.

Kan løfte velfærdsopgaven

I Slagelse Kommune er kommunaldirektør Frank E. Andersen ikke i tvivl om, at kommunikationen spiller en hovedrolle i arbejdet med at sikre velfærd for borgerne. Men kommunikation er ikke kun et anliggende for kommunikationsafdelingen.

“Jeg tror, at man via kommunikation kan få flere ressourcer i spil, få bedre effekt og dermed også bedre velfærd. Så kommunikation er ekstremt vigtigt,” siger Fransk E. Andersen og fortsætter:

“Kommunikation findes mange steder og er på vej til at blive en større, integreret del af enhver leders og tillidsrepræsentants virke. Det skal være under huden på en, så man hele tiden tænker over, hvordan man bruger kommunikation, så velfærden bliver bedre.”

Frank E. Andersen oplyser, at i kommunen gennem projektet ’Kommune på en ny måde’ arbejder på, at “gå fra at være et rent serviceorgan til at tale meget mere med borger, interesseorganisationer og lignende om behov, hvordan vi bryder med standardisering og så videre.”

“Og det kræver, at man evner at kommunikere. På den måde fylder kommunikation meget. Ikke bare i kommunika-tionsafdelingen, men hos enhver leder og medarbejder, der skal evne at kommunikere mere og bedre end tidligere,” siger Frank E. Andersen.

Han forklarer videre, at han ser kommunikation som noget gensidigt.

“Det betyder, at det handler om at fortælle nogen noget, men det handler i høj grad også om at kunne lytte og få skabt evnen til at tale med hinanden.”

Selv om kommunikation er en del af alle medarbejderes hverdag, har de ansatte i kommunikationsafdelingen selvfølgelig en særlig rolle at spille. Noget af det første, som Frank E. Andersen gjorde, da han tiltrådte som kommunaldirektør i 2018, var at hive kommunikationsfolkene tættere på kommunens beslutningstagere. Han oplevede nemlig, at afdelingen var for langt fra beslutningernes maskinrum.

“Jeg oplevede, at man skrev de pressemeddelelser, som man kunne læse sig til i den politiske behandling og i det, der foregik administrativt. Men selve den strategiske retning – hvor er kommunen på vej hen – havde man ikke nok viden om, og derfor havde man ikke skyggen af chance for at kommunikere den. Derfor var det vigtigt at få afdelingen tættere på, så den kunne være med til at kommunikere retningen, men også være sparringspartner,” siger Frank E. Andersen.

Han tilføjer:

“Kommunikationsafdelingen skal understøtte det, vi som kommune vil. Når der laves en budgetaftale, hvor der er nogle fokusområder, så skal kommunikationsafdelingen understøtte det. De skal sidde med i det øverste strategiske rum, for hvordan skulle de ellers kunne kommunikere?”

Tydeliggjort af corona

Adspurgt om topchefer ikke altid vil synes, at kommunikation er vigtigt, når de bliver spurgt, svarer Anders Monrad Rendtorff:

“Det kan da godt være. Men det er nok meget reelt, at kommunikation i bredeste forstand fylder meget mere end tidligere. Det er både fordi, flere stakeholdere er blevet mere artikulerede, og fordi specielt de sociale medier har gjort det muligt for dem at komme til orde enkelt og kraftfuldt.”

Han forklarer, at en del tyder på, at det især er den eksterne kommunikation, der bliver prioriteret.

“Det er her, at hverdagens debat mellem mange forskellige interesser foregår, og her hvor kommunikationen har meget stort politisk indhold. Derfor kommer det til at fylde,” siger Anders Monrad Rendtorff.

Han mener også, at coronakrisen har betydet, at offentlige ledere har fået bekræftet, at kommunikation er et nøgleværktøj i den offentlige opgaveløsning:

“Coronakrisen har givet store dele af den offentlige sektor en hjælpende hånd i forhold til at anerkende vigtigheden af og arbejde struktureret med professionel kommunikation. Regioner og kommuner har spillet en helt afgørende rolle for, hvor relativt succesfuldt Danmark foreløbigt er kommet igennem krisen. Det har flere steder betydet, at kommunikationsfunktionen er kommet tidligere ind i beslutningsprocesserne og dermed er blevet prioriteret højere,” siger Anders Monrad Rendtorff. ●