skip to Main Content

Rust dig mentalt til en uforudsigelig tid med fortsat pandemi

Rust dig mentalt til en
uforudsigelig tid med
fortsat pandemi

Hvordan holder vi modet oppe og værner om vores arbejdsglæde i en tid med fortsat pandemi? Hvordan håndterer vi uforudsigeligheden og kommer stressfri igennem den mørke tid? Her får du nogle ideer til, hvordan du kan øge din selvomsorg og ruste dig mentalt, så du kan holde skindet på næsen i en tid med fortsat pandemi.

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / November 2020

At overkomme en pandemi stiller krav til os alle – især over tid. Én ting er, at vi skal tage mundbind på i den offentlige trafik og tage et ansvar hver især for at holde afstand. En anden ting er, hvordan de fortsatte restriktioner påvirker os i arbejdslivet, og hvordan vi undgår at blive stressede, pressede eller vinterdeprimerede, nu hvor blæst, mørke og regn sætter ind.

De fortsatte restriktioner i den sociale kontakt påvirker os

Vi har nu i lang tid forholdt os til ændrede arbejdsforhold og coronarestriktioner i arbejdslivet. Vi er blevet (hyper)bevidste om vores omgangsformer, når vi samles. Vi har sprit på bordene, når vi holder møde, og vi holder øje med – ikke bare os selv – men også hinanden: Går de nu ikke for tæt på? Er han lidt letsindig med hygiejnen ved frokostbordet? Der er kommet en alvor ind i vores omgangsform med hinanden, og nye småkonflikter opstår, fordi vi har det forskelligt med reglerne og tolker på hinandens adfærd.

Alt det kan tære på kræfterne over tid – også på arbejdet. Nogle beretter for tiden om en ’retningsløs vrede’, udtalte frustrationer og følelser af magtesløshed. Andre om kedsomhed, tristhed, jobusikkerhed eller bekymring for sygdom.

Store og små dilemmaer

Nogle er sendt hjem for at arbejde på hjemmekontoret – igen. Andre fortsætter på samme måde, som de har gjort siden foråret. Mange har øget fokus på symptomer hos både sig selv og andre, det kan være hoste, hovedpine eller ondt i halsen. Hvornår holder vi os hjemme fra arbejde, hvor går grænserne? Hvad nu når mit barn er sygt – hvor længe skal jeg holde ham hjemme? Skal han testes, og hvad med resten af familien? Hvad med mormors fødselsdag, skal vi holde den – og hvordan? Usikkerhed i stort og småt er et nyt vilkår, og det kan kræve et mentalt overskud at forholde sig til den slags dilemmaer og bekymringer.

Derfor er der nu behov for at se på, hvad vi kan gribe til for at holde skindet på næsen mentalt, når vintermånederne er over os, og vi skal finde arbejdsglæde i en tid med megen uforudsigelighed og fortsat pandemi. Her får du nogle ideer, som forhåbentlig kan hjælpe dig.

Skab rutiner, som du selv er herre over

Vi mennesker læner os op ad rutiner og ritualer. Vi bruger daglige rutiner til at opretholde en slags orden i vores mentale og fysiske verden. Nogle adfærdsforskere mener, at vi har i gennemsnit cirka 350 daglige rutiner, og at 40% af disse blev ændret på grund af coronakrisen og den omsiggribende lock-down, der fulgte i foråret 2020 (Børsen online d. 10. maj 2020).

På arbejdet ændrer planerne sig fortsat – ting bliver aflyst, og arbejdsmetoderne skifter. Det ene øjeblik foregår teammødet fysisk, det næste online. Der er meget, som vi ikke kan styre og kontrollere. Vi må følge anbefalinger, restriktioner og ledelsesmæssige beslutninger og navigere fra dag til dag.

Der er dog ting i vores dagligdag, som vi godt kan styre – i hvert fald i høj grad. Og vi har brug for i denne tid at føle, at der er noget, som vi kan handle på og styre selv. Nogle rutiner, som vi kan læne os ind i og betrygge os ved. Derfor er det en god ide i denne tid at skabe eller fastholde nogle vaner for dig selv, som du ved hjælper dig, vaner som øger din sundhed, giver dig modstandskraft og gør dig tryg.

Hvad virker for dig

Vi er alle forskellige, og variationerne er mangfoldige, hvad det angår. Nogle elsker deres morgenkaffe og morgenavis og finder tryghed i en langsom og stille morgenstund. Andre starter dagen med et yogaprogram i stuen, en meditation eller noget god musik.

Mange har gavn i krop og sind af frisk luft. Det ilter hjernen og gør os parat til en arbejdsdag.

Det er tid til at finde frem til den gode, nærende rutine. Hvis du normalt har det godt med cykelturen på arbejde og at markere overgange mellem privatliv og arbejde på den måde, ja så skal hjemmearbejdsdagen måske startes med en cykeltur til bageren med de gode boller eller bare en tur rundt om blokken på den grønne cykelsti. Mange har gavn i krop og sind af frisk luft. Det ilter hjernen og gør os parat til en arbejdsdag.

Uanset hvad der virker for dig, så er det nu tid til at holde fast i eller genfinde de gode rutiner. Det er vigtigt at kigge rationelt på, om det er en vane, som du bare godt kan lide, eller en vane, som rimer på sundhed – mentalt eller fysisk. Vi har nemlig brug for de sunde af slagsen i en tid, hvor vi skal opruste de mentale ressourcer og håndtere uforudsigeligheden i arbejdslivet.

Den sociale kontakt nærer os, og vi skal huske at få talt med fagfæller, ledere eller andre.

Også på arbejdspladsen kan du være mere opmærksom på de gode vaner. Skal du genfinde rutinen med at lave din dagsplan for opgaverne? Skal du sætte tid af til pauser, hvor du strækker kroppen, går lidt rundt eller sørger for at tage kontakt til en god kollega? Den sociale kontakt nærer os, og vi skal huske at få talt med fagfæller, ledere eller andre – ikke kun når opgaverne giver problemer, men også for at skabe god energi rundt om arbejdet, både for os selv og hinanden.

Fokusér på andet end sygdom og død

Som forbruger af massemedier har det været tydeligt for os alle, at én dagsorden har overskygget alle andre og trukket overskrifter i månedsvis, nemlig corona. Mange har fulgt med i smittetal, dødstal, risikovurderinger og sygehistorier fra Danmark og resten af verden.

I en tid, hvor historierne kan fremkalde frygt og bekymring, er det vigtigt, at vi forholder os bevidst til, hvad vi taler om, læser om og lytter til.

Vi ved fra forskning fra blandt andet positiv psykologi, at det, som vi fylder bevidstheden med, har det med at vokse. At mentale billeder, input og historier kan påvirke både vores mentale og fysiske velbefindende. Det betyder, at hvis sygdom, død og lidelse fylder mange af vores vågne timer, så kommer netop dette tema også til at dominere vores tanke- og forestillingsverden. I en tid, hvor historierne kan fremkalde frygt og bekymring, er det vigtigt, at vi forholder os bevidst til, hvad vi taler om, læser om og lytter til.

Det kan være godt, når vi har mulighed for det, at samtale om andet end sygdom og smittetal – også med vores kolleger. Det er fint at tale om det, der bekymrer os, men vi skal huske at fokusere på andre forhold, måske de nye spændende opgaver, som venter. Eller mulighederne der gemmer sig i de nye online møder.

Det skal vi, så vi sammen kan mobilisere vores kræfter til et velfungerende liv med stadig megen uvished i verden. Og det skal vi, fordi der er ting, der lykkes, opgaver, der er spændende, samtaler, der kan udvide vores horisont, og sjove historier at dele. Alt det er der, når vi giver det plads.

Stine Reintoft

Lige som naturen ikke er en uudtømmelig ressource, som vi bare kan bruge løs af, så er menneskenaturen det heller ikke.

Acceptér et lavere tempo

Coronakrisen har for nogle betydet, at tempoet blev sat ned. Et fortsat lavere tempo kan være konsekvenserne af den aktive pandemi, som vi fortsat ser. Og det er faktisk ikke kun dårligt for effektiviteten. Langsomhed kan føre til, at vi bliver bedre i stand til at forbinde intellekt og følelse. Vi får – måske for en gangs skyld – mulighed for at bearbejde de indtryk, vi får, og de begivenheder, som vi er en del af. Det er stressforebyggende og en kilde til styrkelse af de mentale ressourcer.

Den følelsesmæssige del af os er ofte lidt forsinket i forhold til intellektet. Kommer vi generelt ned i tempo, betyder det, at vi har bedre forudsætninger for at få os selv med som hele mennesker – og ikke kun den hurtigtkørende hjerne. En hurtigtkørende hjerne kan ikke køre hurtigt hele tiden. Hjerneceller må have pauser, skift og tid til at regenerere. At komme ned i tempo er vigtigt for vores evne til nærvær med de mennesker, vi er tæt på, og til at træffe gode beslutninger og vurderinger, når vi løser opgaver på arbejdet.

Det er fint at tale om det, der bekymrer os, men vi skal huske at fokusere på andre forhold, måske de nye spændende opgaver, som venter.

Stine Reintoft

Mennesket er ikke en uudtømmelig ressource

Midt i en pandemi kan vi huske os selv på dette: Lige som naturen ikke er en uudtømmelig ressource, som vi bare kan bruge løs af, så er menneskenaturen det heller ikke. Vi har brug for næring, tid og pauser til at fordøje store begivenheder i arbejdslivet og i privatlivet.
Så læg gode pauser ind i din hverdag, både på arbejdet og i privatlivet. Kig ud ad vinduet. Giv tid, hvis muligt, til at fordøje alt det særlige, der er sket, og som fortsat sker. ●

Hør også et interview med Stine Reintoft om meningsfuldhed i arbjdslivet i en podcast fra Kommagasinet her

Tekst / Erhvervspsykolog Stine Reintoft
Foto / Anne Kring
Udgivet / November 2020

Kommagasinet er udgivet af Kommunikation og Sprog - fagforeningen for dig, der elsker kommunikation, sprog og marketing.

Medlemsfordele

Se hvad du kan få ud af et medlemskab hos Kommunikation og Sprog

Back To Top
×Close search
Search