Fremtidsforsker Anne Skare er netop kommet tilbage fra en tur i tidsmaskinen, hvor hun har kigget lidt på kommunikations- og sprogfolket, og hun er heldigvis ikke så pessimistisk, som man skulle tro.

”Jeg er 50 år gammel og ligegyldigt, hvad min generation har fundet på af spændende nye ting, så er der nogen, der har lavet en katastrofefilm om det. Det er det klassiske reaktionsmønster. Det er pissefedt, men det går sikkert galt. Så hyrer vi Bruce Willis til at spille hovedrollen, og fælles for alle de populære katastrofefilm er, at sådan nogen som dig og mig bare skal sidde og vente på, at Bruce Willis fikser det,” fortæller Anne Skare og illustrerer pointen med den måde, forældregenerationen har taklet coronakrisen.

”Vi befinder os i en global coronapandemi, hvor folk bliver slået hjem i Ludo, uden at have et raflebæger og muligheden for at slå en 6er. Det eneste, vi kan gøre, er at sidde og vente. Når vi så tænder for fjernsynet eller åbner en avis, så handler det om, at vi skal være bange. Da vi fik tests og senere vacciner, skulle vi også være bange for dem. Så det er jo ikke mærkeligt, at folk bliver angste over den verden, vi lever i,” forklarer hun.

Den rebelske generation

Men ifølge Anne Skare er de kommende generationer lavet af en anden støbning. De nye generationer af unge er anderledes. De er meget mere rebelske og ikke så passive.

”Vi er vokset op med, at hvis vi skulle gøre vores forældre glade, så skulle vi finde os et godt fast job. I fremtiden er det vigtigt, at du bliver ved med at holde dig attraktiv. Derfor skal de unge lave noget spændende, hvor de udvikler nogle gode egenskaber og kompetencer, der styrker deres eget brand. Men fordi at det er det, vi skal, så bliver det også rigtig hårdt. Det er superhårdt, hvis du hele tiden er i udviklingsmode. Vi får brug for at kunne køre i frigear en gang imellem. Vores børn burde få et CVR-nummer, når de får deres CPR-nummer, så de også bliver født som virksomhed. Der er ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet kommer til at ændre sig i kommunikationsbranchen, for arbejdsmarkedet i dag kan slet ikke håndtere, at du har indtægter fra alle mulige steder og for eksempel kan være fastansat mandag og tirsdag, men være freelancer resten af ugen,” siger Anne Skare.

Hvad er frihed?

De næste generationer er derfor også motiveret af andre ting end deres forældre, for hvem løn, pension og fastansættelse gennem generationer har udgjort den hellige treenighed.

”Den fremtidige generation er motiveret af frihed, men hvad er frihed? Der er nogle, der tænker, at frihed og tryghed er modsætninger. Sådan er det ikke længere. Hvis vi to havde mødt hinanden for 15 år siden, og jeg havde sagt: ’Jeg hedder Anne, og jeg arbejder i lufthavnen. Det gør min mand også.’ Så ville du tænke nej, hvor spændende. Hvis du mødte mig i dag, og jeg sagde det samme, så ville du tænke, at det var synd for mig. Der er ikke nogen tryghed i fastansættelse længere. Det mest risikable i dag er, hvis man som ægtepar er ansat i den samme private virksomhed,” fortæller Anne Skare.

Pension skal veksles til pauser gennem hele livet

I fremtiden får kommunikations- og sproguddannede også et helt andet forhold til pensionisttilværelsen, end vi kender i dag.
”I stedet for at have den store pensions-pause til sidst i ens liv, så skal der være frihed til at drysse den ind i ens tilværelse gennem hele livet. De kommende generationer kommer til at leve, til de er 120 år gamle og vil være friske, til de er 100 år. Så de kommer jo ikke til at gå på pension, når de er 65 eller 70 år. Vi skal have et arbejdsmarked, hvor de, der kan og har lyst, kan arbejde, til de dør. Det kræver, at vi skal kunne holde pauser gennem tilværelsen. Så i fremtiden bliver det helt normalt at have en frisk 85-90-årig underviser, hvis du læser på en videregående uddannelse,” forudsiger Anne Skare.

Kalder fremtiden på specialister eller generalister?

Hvis du som ung skal ruste dig til fremtiden, skal du så gå efter at specialisere dig så tidligt som muligt, eller bliver der også brug for generalister? Anne Skare mener ikke, at det giver mening at være enten det ene eller det andet.

”Man skal stedet have det, jeg kalder et holistisk tunnelsyn. Du skal orientere dig ud i verden. Du skal være i turistmode hele tiden og gå på opdagelse. Hvis du står overfor noget, du ikke har prøvet før, så skal du tænke: ’det skal jeg da også prøve’, og ’det skal jeg også lige smage på’. Du skal være fordomsfri og nysgerrig og vide lidt om alting, bare fordi du er interesseret. På samme tid skal du kunne slå over i tunnelsyn, når du skal fokusere på en opgave. Du skal kunne udvælge og reflektere over, hvad meningen er med det, du laver. På den måde skal du være både generalist og specialist. Og det gode er, at når du først er blevet dygtig til noget, så er det typisk også meget nemmere for dig at blive dygtig til noget andet. Når du er dygtig til mange ting, så respekterer du også andre menneskers dygtighed,” fortæller hun.

Fremtidens arbejdsplads bliver din egen

Indenfor kommunikationsbranchen bliver det mere og mere normalt at være freelancer og projektansat, og i fremtiden bliver det endnu mere udbredt.

”Vi vil søge sammen i fællesskaber, som ikke er arbejdsgiver/arbejdstagerfællesskaber, som vi kender i dag, men mere a la de kontorfællesskaber, som vi allerede kender. Arbejdspladserne bliver en form for ultimative arbejdspladser, hvor folk kender dit navn, hvor der er massage i kælderen, frokostordning og podcaststudie. Du kan indgå i nogle alliancer, hvor man kan dele opgaver med hinanden, hvis man for eksempel bliver syg. Vi er kolleger, fordi vi opholder os det samme sted, og fordi vi gerne vil væk hjemmefra lidt.

Er det chefen, der savner selskab?

Anna Skare har ofte samtaler med chefer og HR-chefer, der taler om, at nu skal folk komme tilbage efter coronapausen. Det er fint nok, at vi har haft de der virtuelle muligheder det seneste år, siger de, men nu skal folk begynde at komme ind på arbejde igen.

”Så siger jeg: ’Hvorfor?’. ’Det er fordi, det er en stor del af det, hvis du gerne vil have et socialt fællesskab,’ siger de. ’Hvad mener du med det?’. ’Der opstår ting og sager, når vi er sammen fysisk!’ ’Er det, du mener ikke, at du i virkeligheden vil have bedre møder?’ spørger jeg. ’Jo, det er meget vigtigt med bedre møder,’ siger de og fortæller, at de også gerne vil have, at medarbejderne ses ude ved kaffemaskinen. Men ofte er det chefen, der gerne vil have, at medarbejderne møder ind, fordi de selv godt kan lide at være sammen med mennesker. Og så er de også bange for, at deres medarbejdere kan undvære dem.

Når jeg spørger medarbejderne, så ville det passe dem godt, at møderne var super effektive, når de for en gangs skyld er på arbejde, men de kommer sjældent på arbejde for at være fysisk sammen med deres chef. De fleste vil langt hellere have fleksibilitet, og hvis mange selv fik lov til at vælge, så ville de sige, at det sociale behov hellere skal dækkes af familie og de nærmeste venner. Der kan naturligvis også være nogle enkelte kolleger, man godt kan lide at omgås. Chefen gider man også godt være sammen med engang imellem, men man behøver ikke høre om hans eller hendes weekendture, surdej og deres maratonløb. Om ti år sidder vi og taler om, at det var skægt, at man en gang skulle møde op på arbejdspladsen hver dag, bare fordi, at det skulle man.

Hvordan kunne du tænke dig fremtiden?

Ifølge Anne Skare skal vi spørge os selv, hvordan vi kunne tænke os, at fremtiden ser ud? Alt kan lade sig gøre.

”Det handler om at trives og udvikle os som mennesker. Det handler om, hvordan vi laver de bedste vilkår for den kommende generation, og sørge for, at kommunikationsbranchen er et fedt sted at arbejde. Der er ingen tvivl om, at der bliver ved med at være et stort behov for, at der er nogle, der kan de her ting. Kommunikation er noget af det vigtigste overhovedet. Det, kommunikatører skal fokusere på, er at gøre folks liv bedre, herunder hjælpe os med at træffe bedre beslutninger ud fra noget større og fælles og ikke bare ud fra, hvad vi har lyst til, eller hvad man kan tjene penge på. De digitale værktøjer skal løftes derhen, hvor det enkelte menneske har brug for det,” slutter hun. ●

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Du skal være villig til at være freelancer, hvis du gerne vil have en karriere som oversætter. Sådan har det været i mange år. For 20 år siden havde mange virksomheder sprogafdelinger på samme måde, som mange virksomheder har en kommunikationsafdeling i dag. Men langt de fleste af de afdelinger er blevet outsourcet, og man skal lede længe efter virksomheder i Danmark, der har en fastansat oversætter. Selv oversættervirksomhederne har sjældent fastansatte oversættere.

”Der findes oversættervirksomheder i Danmark, der har IT-afdeling, HR-afdeling, marketing- og kommunikationsafdeling, projektkoordinatorer og regnskabsafdeling, men de har ingen fastansatte oversættere,” fortæller Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Oversættelse fylder mere end nogensinde

Men faktisk fylder oversættelse mere og mere i vores liv, i vores samfund som sådan og i vores kommunikation.

”E-handel har eksempelvis fået et kæmpe opsving under corona. Det har trukket en masse oversættelse med sig. I mange år var holdningen et langt stykke hen ad vejen, at hvis du bare kunne engelsk, så skulle du nok klare dig. I dag, hvor den internationale konkurrence er hård, kan du ikke bare smække en hjemmeside op og lave den på engelsk. Mange virksomheder har for eksempel et dansk site og et internationalt dot com-site, hvor de kan have op til tyve sprogversioner, så der er i princippet masser af arbejde,” siger Jørgen Chr. Wind Nielsen.

I det hele taget kommer der mere og mere fokus på sprog og kultur. Og ifølge Jørgen Chr. Wind Nielsen er den vestlige dominans mindre, end den har været tidligere, hvilket åbner op for, at oversætterne kan komme på banen. Det stiller også krav til oversættere om, at de skal besidde en stor kulturforståelse.

”Spansk er eksempelvis ved at blive kæmpestort i USA, som næsten er ved at blive tosproget. Så hvis din virksomhed vil sælge varer i sydstaterne, så skal du også kommunikere på spansk. Så er der naturligvis også alle de nye centre og nye markeder, som Kina og Indien. De har en overligger der hedder engelsk, men hvis du skal ned og kommunikere lokalt, så er du nødt til at bruge de lokale sprog. Oven i det skal du kunne tilpasse din kommunikation, så den passer til kulturen, deres konventioner og så videre. Ellers kan du ramme langt forbi målet. På den måde er oversættelse ofte undervurderet og meget mere kompliceret, end folk tror,” forklarer Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Oversættelse er kommunikation

Hvis du skal klare dig som oversætter i fremtiden, så er det vigtigt, at du sammenligner det at oversætte med kommunikation. Oversættelse bliver i højere og højere grad et element i en kommunikationsproces.

”Hvis du skal have et godt job i fremtiden, så skal du mestre de forskellige teknologiske værktøjer, og du skal have sans for kommunikation og målgrupper. Det er ekstremt vigtigt, at du er kulturelt bevidst, for der er stor forskel på at lave en spansk hjemmeside til Spanien i Europa, til et land i Sydamerika eller til den spansktalende befolkning i USA. Mange forretningsfolk har en tilbøjelighed til at undervurdere det, og det kommer til at forandre sig. Så oversættere kommer ofte til at fungere som sprogeksperter, der har forstand på de kulturelle forskelle og kan rådgive i, hvordan der skal kommunikeres rent sprogligt,” siger Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Uddannelserne skal tilbage

Mange af de gamle oversætteruddannelser findes ikke mere. På handelshøjskolerne var cand.ling.merc. for eksempel en kæmpe flagskibsuddannelse, som de unge mistede interessen for, og som derfor blev nedlagt.

”Jeg tror dog, at oversættelse som fag får en renæssance. Men uddannelserne skal gå ind der, hvor udviklingen foregår. EU for eksempel står overfor et generationsskifte. De bruger maskinoversættelse, men skal også bruge en masse professionelle oversættere. De har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft fra Danmark. Samfundet bliver mere og mere multikulturelt. Der kommer en større blanding af kultur og sprog, og der var fornylig en oversættervirksomhed, der vandt et udbud fra tre ministerier på fem en halv million kroner. Det er et udtryk for, at de offentlige myndigheder har nogle kommunikationsbehov, som oversættere kommer til at spille en afgørende rolle i. Der er mange forskellige baner i det her, og der kommer mere og mere af det, så de unge kan med ro i maven gå den professionelle oversættelsesvej,” slutter Jørgen Chr. Wind Nielsen. ●