“Oversættelse er en meget vigtig komponent i den flersprogede kommunikation, som de fleste virksomheder arbejder med i en globaliseret verden. Det at arbejde med fremmedsprog bliver mere og mere en integreret del af kommunikationsarbejdet. Så der sker rigtig mange ting på sprogfronten, og det er naturligvis, fordi sprog er rigtig mange ting.”

Det siger Jørgen Christian Wind Nielsen, der som konsulent i Kommunikation og Sprog har arbejdet med sprog og oversættelse som fagområde i mange år.

Ifølge Kommunikation og Sprogs nyeste fagundersøgelse har de KS-medlemmer, der kan betegnes som rene sprogprofiler en gennemsnitsalder på 49 år, og de arbejder næsten udelukkende med oversættelse i både større og mindre virksomheder. Få har administrative opgaver, og de har ofte interne jobfunktioner. Hvis du derimod kigger på sprogprofiler i aldersgruppen 20-35 år, så har vi at gøre med jobfunktioner, der er noget nær det samme som kommunikatører.

Tallene viser, at oversættelse som arbejdsopgave ligger langt nede på listen over jobfunktioner, når man ser på sproguddannede dimittender fra 2010-2019. Det er ord som skriftlig kommunikation, ekstern kommunikation, strategi, rådgivning, digitalisering og så videre, der ligger i top over de vigtigste arbejdsopgaver.

Den globale virkelighed

I dag bliver ting ofte født globale, kommunikationen skal ofte henvende sig til forskellige sproggrupper og kulturgrupper, og derfor skal oversættelserne ikke bruges et sted, men fungere på mange forskellige platforme.

”Så hvis du skal have noget ud i dag, er du nødt til at arbejde med forskellige sprogversioner, fordi der er så stor forskel på, hvordan du kommunikerer på for eksempel sociale medier, der skal have en anden sprogversion end teksten på hjemmesiden, på bloggen og så videre. Af samme grund bevæger man sig fra oversætter, der arbejder isoleret med en tekst, til en oversætter, der bliver integreret i en kommunikationsproces,” siger Jørgen Christian Wind Nielsen.

Det andet helt centrale element er en automatisering, som gør det nemmere at oversætte – det kræver naturligvis stadig en professionel kompetence, men det har enorm stor betydning for det integrerede arbejdsflow, der bliver understøttet af automatiseringen af oversættelsesarbejdet. Og programmerne bliver også bedre og bedre, hvilket betyder, at visse opgaver berammer sig til en kort efterredigering.

Sproget som indgang til andre markeder

Når man kommunikerer eller handler med andre lande, er der forskellige indgange. Og sproget er en vigtigt nøgle.

”Der er en kulturel indgang, en erhvervsmæssig indgang og en sproglig indgang til det. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken kultur du kommunikerer ind i, og hvad der karakteriserer andre sprog og kulturelle områder, fordi kommunikation bliver mere og mere digitaliseret. Når man beskæftiger sig med fremmedsprog i en professionel sammenhæng, så kommer man til at kende den kultur, som sproget eksisterer i. Derfor har uddannede i fremmedsprog en kolossal indsigt i den pågældende kultur. På den måde har jobbeskrivelsen ændret sig. Før havde sprogprofiler en snæver funktion. I dag er det naturligvis stadig vigtigt at fokusere på teksten, men det er næsten endnu vigtigere at vide, hvad det er for en kontekst teksten indgår i. Hvordan skal den virke på modtageren, og hvordan og hvad skal teksten kommunikere? Hvad er det for eksempel for nogle digitale sammenhænge, som kommunikationen skal foregå i?” forklarer Jørgen Christian Wind Nielsen.

Fakta
. . . . . . . . . . . . . . .

De rene sprogprofiler har en gennemsnitsalder på 49 år. De sidder almindeligvis i store virksomheder med 101-2.000+ ansatte, har typisk siddet i 5-10+ år, og har en gennemsnitsløn på 40.000 kroner om måneden. De arbejder næsten eksklusivt med oversættelse, i mindre grad med administration, og orienterer sig ellers mest i retning af interne jobfunktioner. Deres mest almindelige titler er Sprogmedarbejder/Oversætter/Translatør (34%), Salgsmedarbejder/-koordinator/-assistent (10%) og Sekretær (8%).

Arbejdsmarkedet: Der er ikke så forfærdeligt meget at sige. Der uddannes færre sprogprofiler, og dem, der er, rykker i retning af de to andre fagligheder, hvorfor der også (jævnfør nedenstående) er så relativt få ’rene’ sprogprofiler blandt vores yngre medlemmer. Sprog er jo fortsat vigtigt, og vores medlemmer, der laver sprogarbejde, har jo gjort det de sidste mange årtier, så behovet er der stadig. Men gruppen ’dedikerede sprogprofiler’ findes stort set ikke i aldersgruppen 20-35 – mange af dem med sproguddannelser laver ude i virksomhederne meget af det samme som kommunikatører, og gennemsnitsalderen for dem, der ’I høj grad’ laver kerneopgaver som oversættelse, er i denne medlemsgruppe næsten 50 år.

. . . . . . . . . . . . . . .

Folk bruger sociale medier forskelligt i forskellige lande. Og folk har forskellige konventioner for, hvordan hjemmesider ser ud. Et oplagt eksempel er e-handel, som vokser og vokser, hvor du handler hos nogle firmaer, der befinder sig i et andet land. Der er det vigtigt at vide, hvordan en dansk kunde gebærder sig – ellers finder man et andet sted. Det sproglige skal være i orden, men spørgsmålet om, hvordan systemet er designet, er lige så vigtigt – og det er kulturelt bestemt. Derfor vil sprogkyndige kunne rådgive i kulturelle konventioner, hvilket er en meget værdifuld egenskab.

Optimist på fagets vegne

Det arbejde, som de sproguddannede varetager i dag, har ændret sig markant sammenlignet med tidligere, men det styrker egentlig bare Jørgen Christian Wind Nielsens tro på fremtiden.

”Jeg er ret optimistisk på sprogprofilernes vegne. For sprog er jo enormt vigtigt, når det gælder kommunikation. Så kan det godt være, at der er røget nogle jobfunktioner i svinget de senere år, men de, der er kommet til, er på flere områder mere komplekse og meget spændende. Sproguddannede i dag er ikke længere udelukkende oversættere, mange er også kommunikationsrådgivere. For hvis du skal ramme en bestemt målgruppe, så er du nødt til at tage både sproget og konteksten alvorligt. ●