Vi er hinandens arbejdsmiljø
Vi er hinandens arbejdsmiljø
’Jeg var bagud på grund af en akut opgave, og så stod min kollega pludselig og beklagede sig.’
’Jeg var bagud på grund af en akut opgave, og så stod min kollega pludselig og beklagede sig.’
’Det var lige inden deadline på en stor opgave.’
’Jeg var virkelig under tidspres den formiddag.’
’Jeg var presset på tid og havde været det hele ugen.’
’Der har været utroligt travlt i vores afdeling på det seneste.’
Sådan lyder fortællingerne ofte, når jeg taler med medarbejdere, der har været i konflikt med en kollega.
Når jeg bliver kaldt ud til konflikter på en arbejdsplads, så starter det med, at jeg har en samtale med hver af de to parter. Samtalerne har en rolig ramme og skal afdække, hvordan de hver især har oplevet situationen. Når vi tager hul på at tale om den konflikt, der er opstået med kollegaen, så er der ofte tidspres involveret i deres beskrivelser af situationen.
Konflikter og knas i samarbejdet opstår ofte, når vi er under pres. Mangel på tid til at løse store og svære opgaver er én af de faktorer, der kan presse os. Og hvad sker der så? Det er almindeligt at opleve i de situationer, at vi kommer lidt ’ud af kontrol’. At vores følelser løber af med os. Vi kan i de situationer komme til at sige eller gøre noget, som ikke er godt for den kollegiale relation. Det kan være at snerre eller ’bide’ af den anden. Eller det kan være at gå væk, inden kollegaen føler, at samtalen er afsluttet, hvilket kan opleves respektløst. Ting, der kan virke små set udefra, kan pludselig få et dramatisk islæt, hvis den ene eller begge er uden overskud.
De fleste ved godt, at de er nødt til at regulere deres følelser, når de går på arbejde. Det er vigtigt, fordi vi i høj grad er medskabere af et godt psykisk arbejdsmiljø for hinanden. Ja, man kan sige, at vi ER hinandens arbejdsmiljø med alt, hvad vi signalerer, siger og gør. Alligevel kan det gå skævt, og der kan opstå konflikt.
Over 40 % af kommunikationsmedarbejdere føler sig hele tiden eller ofte tidspresset på arbejdet. Det viser KS’s nyeste faglighedsundersøgelse. Kun 14 % i denne undersøgelse føler sig sjældent eller aldrig under tidspres. Vi taler altså om et særdeles almindeligt fænomen, at man kan føle sig presset på tid. I en branche, hvor det således er tæt på et vilkår at arbejde med følelsen af tidspres, er det værd at tænke over, hvordan man kan imødegå det, så tidspresset ikke går ud over det gode kollegaskab.
Der er et arbejdsgiveransvar, og der er et individuelt ansvar. Individet har pligt til at sige højt, hvis der er en generel problemstilling omkring urealistiske tidsplaner. Her må man ikke være bange for at tale med den nærmeste ledelse om forventninger til opgavernes løsning; til kvalitet, omfang og realistiske deadlines.
På den individuelle bane kan det være godt at minde sig selv om følgende:
– Kollegiale relationer kan bære meget, hvis vi sørger for at ’sætte ind på kontoen’ i rolige perioder. Det vil sige, at vi investerer i samarbejdsrelationen, når der er tid og ro hertil. Det kan ske en rolig morgenstund, til personalearrangement eller i kantinen over frokosten. En god snak kan ’smøre’ det gode samarbejde og gøre det nemmere at komme videre, hvis noget går skævt i en presset situation.
– Er du under tidspres, så sig det højt! Det kan hjælpe andre til at tage hensyn i særligt pressede perioder, for eksempel op til vigtige deadlines. Sig, hvad du gør for at skærme dig selv, og sig, hvad der ville være rart fra dine kolleger i denne periode.
– Reelle pauser i løbet af dagen er pauser uden skærm! Vores hjerner har brug for ro fra stimulerende videoer, beskeder og anden kommunikation. Den del af din hjerne, der håndterer, forstår og omsætter sprog, kan have brug for en time-out.
– Sig undskyld, hvis du har været kort for hovedet. Spørg, om du fik sagt noget, der ikke var rart, og lyt til din kollega, så I kan få relationen tilbage på sporet igen.
– Hold helt fri, når du har fri. Vi investerer meget i vores arbejde mange af os. Men det er helt afgørende at holde fri, når vi har fri for ikke at blive slidt eller stresset over tid.
– Brug andre sider af dig selv i din fritid, end du gør på dit arbejde. Brug kroppen, brug naturen, eller brug din kreativitet eller musikalitet. Alt hvad der ikke har med den form for kommunikation at gøre, som du laver på dit arbejde. ●