Mellemstore virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte er en interessant gruppe at beskæftige sig med for kommunikationsfolk. De begyndte at anvende professionel kommunikation, senere end vi så det i de store virksomheder og i det offentlige. Men i de senere år har vi set, at de ansætter flere og flere kommunikationsfolk.

Men hvilken status har kommunikation egentlig ude i disse virksomheder, som i løbet af de seneste 10–15 år for alvor har taget professionel kommunikation til sig? Hvad betyder kommunikationsindsatsen for virksomhederne, hvor meget går virksomhedernes ejere og ledere op i kommunikation, hvad forventer de, at deres kommunikationsmedarbejdere bidrager med, og lever kommunikationsmedarbejderne op til forventningerne?

TMPO Silkeborg, der blandt andet er specialiseret i analyser, har på vegne af Kommunikation og Sprog kontaktet 48 virksomhedsledere i private virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte, hvoraf mindst én skulle være en kommunikationsmedarbejder med en lang videregående kommunikationsuddannelse, og stillet dem en række spørgsmål om virksomhedens kommunikationsfunktion.

”Vi kan med stor tilfredshed konstatere, at virksomhedslederne vurderer, at kommunikation bidrager til virksomhedens bundlinje. Det underbygger det, KS altid har sagt: At kommunikationsfaget giver værdi,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

”Når virksomhedslederne samtidig tilkendegiver, at de forventer at have mindst det samme antal kommunikationsmedarbejdere ansat om tre år, tegner der sig et lyst billede af kommunikationsfagets fremtid i den type virksomheder,” siger Per Lindegaard Hjorth.

1. Kommunikation skal give kunden værdi

Mine kommunikations­medarbejdere bidrager til bundlinjen i min virksomhed
85 procent af de 48 virksomhedsledere svarer, at deres kommunikationsmedarbejdere i høj grad eller i nogen grad bidrager til virksomhedens bundlinje.

Marianne Lyngby Pedersen, der er administrerende direktør i Indeks Retail, som er kædekontor for de frivillige kæder ’Bog & Ide’, ’Legekæden’, Bøger & Papir og ’Boghandleren’, har svaret ’I høj grad’ til spørgsmålet.

”Det har jeg, fordi vores 55 medarbejdere næsten alle sammen arbejder med kommunikation, så det er meget vigtigt for os. Vi arbejder med, at vores kommunikation skal give kunden værdi. Det begynder kommunikation at gøre, når det ikke bare handler om at sælge ’3 for 10’. Det er med kommunikation, vi vinder kundernes opmærksomhed og en plads i deres bevidsthed, så det er os, de tænker på, når de for eksempel skal købe en gave,” siger Marianne Lyngby Pedersen.

Kommunikationsekspert og medlem af KS’ Ekspertpanel, Mikkel Jørnvil, kommenterer bundlinjesvarene:

”Det er positivt, at 85,4 procent af lederne i denne type virksomheder svarer i høj eller i nogen grad, når de bliver spurgt, om deres kommunikationsmedarbejdere bidrager til bundlinjen. Det er ultimativt det, der betyder noget. De, der bidrager i mindre grad, har dermed også en vigtig opgave foran sig. Enten laver de det for-kerte, eller også er de for dårlige til at vise, hvad de faktisk udretter,” siger Mikkel Jørnvil.

”Men at kommunikation bidrager til bundlinjen er ikke ensbetydende med, at alle kommunikationsindsatser kan dokumenteres. Lederne bygger en del af deres udmærkede bundlinjefeedback på subjektive opfattelser og oplevelser. Og det er der ikke noget galt med, for det afgørende er, at vi i deres optik er med til at skabe forretningsresultater. Hvilket vi skal være stolte af og turde sige højt,” siger han.

2. Kommunikation er tæt på ledelsen

Har du en eller flere kommunikations­medarbejdere, der referer til den øverste ledelse?

3. Er en eller flere af dine kommunikationsmedarbejdere en del af ledergruppen?

Langt størstedelen af virksomhederne, 83,3 procent, har en eller flere kommunikationsmedarbejdere, der referer til den øverste ledelse. Færre, nemlig mindre end halvdelen, eller 45,8 procent, har en kommunikationsmedarbejder i ledergruppen, mens 62,5 procent har firmaets kommunikationsinitiativer som en fast del af dagsordenen, når den øverste ledelse mødes.

”Der er tale om en virksomhedsstørrelse, hvor forretningen ikke er så kompleks. Organisationen, markederne og produkterne er til at overskue, og i den type virksomheder sidder kommunikationsenheden typisk tæt på ledelsen. Det er ofte et ret enkelt set-up, hvor der er kort vej mellem beslutning og eksekvering samt mellem ledelse og kommunikation,” kommenterer Mikkel Jørnvil.

I virksomheden Datacon i Allerød referer kommunikation til salgsdirektøren, som er en del af direktionen:

”Vi er en vidensvirksomhed, hvor det er højtuddannede, der kommunikerer til andre højtuddannede, og kommunikation er uhyre vigtigt for os. Vi kom i gang med at arbejde professionelt med kommunikation for 15 år siden, og det tog en opstartsperiode, før vi fandt ud af værdien af det. Det er kommunikation, der skaber kontakten til kunderne og til dem, der ønsker at være det,” siger administrerende direktør Jan Misser.

”Der er klart et potentiale, når 62 procent af virksomhederne har kommunikation som en fast del af dagsordenen på ledermøderne – men mindre end halvdelen har en kommunikationsmedarbej-der i ledergruppen. Her skal vi fortsætte med at gøre os gældende, så vi bliver inviteret ind til bordet,” vurderer Mikkel Jørnvil.

”Men vi kan ikke bare stå og råbe, at vi vil ind i ledergruppen. Eller vifte med alle mulige strategier og analyser. Vil man gøre sig gældende, handler det først og fremmest om at være god til at lytte, så man får opbygget en god forståelse for, hvad der er vigtigt lige nu. Den viden skal man bruge til at være proaktiv og i stand til at sætte ind netop der, hvor det skaber mest værdi. Det skaber relevans og respekt.”

4. Er firmaets kommunikations­initiativer en fast del af dagsordenen, når den øverste ledelse mødes?

Vi skal være dem, vi er – og måske lidt flere

5. Hvis du ser tre år frem i tiden: Forventer du så at have flere kommunikations­medarbejdere med en lang videregående uddannelse ansat?

54,2 procent forventer at have det samme antal kommunikationsmedarbejdere om tre år, som de har nu. 41,7 procent forventer at have en-to flere, og 4,2 procent forventer at have tre eller flere.

”De siger, at vi skal være dem, vi er, og måske lidt flere. Det er et logisk svar, for en del af ledernes opgave er at få det maksimale ud af deres ressourcer. Hvis man sammenligner det med virksomhedernes generelle vækstforventninger, viser det, at enten får de mennesker, der sidder derude meget mere travlt, eller også skal de være dygtige til at prioritere. Herudover er det jo positivt, at mere end 40 procent vil ansætte flere, og at næsten ingen siger færre,” siger Mikkel Jørnvil.

Man bliver smidt ud i mange forskellige ting

6. Jeg forventer, at den samme kommunikationsmedarbejder er ekspert i at arbejde med både hjemmeside, sociale medier, pressemeddelelser, markedsføring og kommunikations­rådgivning af ledelsen.

Langt størstedelen af lederne forventer mange forskellige kompetencer af den samme kommunikationsmedarbejder. 64,6 procent svarer ’i høj’ eller ’nogen grad’ til spørgsmålet.

Kommunikationsmedarbejderen har bidraget til en mere begavet salgsindsats og et bedre ansigt udadtil. En virksomhed i vores størrelse kan ikke have flere medarbejdere til at udføre de forskellige funktioner,” siger han.

Hos Stig Jaltved, der er administrerende direktør i Rocia Danmark, varetager kommunikationsmedarbejderen både kommunikationen med markedet og med de cirka 100 medarbejdere:

”Det er en særdeles vigtig position, for det er det, der positionerer os i forhold til marked og personale,” siger han.
Hvem får det sidste ord?

7. I hvilken grad er du enig i følgende udsagn: Mine kommunikations­medarbejdere får det sidste ord i diskussioner om vores kommunikations­­indsats?

Som et lille kuriosum har vi til slut spurgt virksomhedslederne, hvem der får det sidste ord i diskussioner om kommunikation. Er det lederen eller kommunikationsmedarbejderen?

Det er kun 16,7 procent, der i høj grad er enige i, at det er kommunikationsmedarbejderen. Næsten halvdelen er i nogen grad enige, mens 35 procent er mindre enige eller slet ikke enige. Så der er en pæn del af lederne, der får det sidste ord i diskussioner om kommunikation.

”Måske fordi kommunikation er et fag, som alle mener, de kan, i modsætning til andre højtuddannedes fag, som for eksempel jura eller medicin. Vi bilder os ikke ind, at vi kan erstatte en jurist eller en læge, men mange mener, at de ved nok om kommunikation til at vide, hvordan man kommunikerer bedst. Kommunikatører har en opgave i at synliggøre vores fag som et forskningsbaseret fag, der ikke bare kræver talent, men mange års uddannelse,” siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Artiklen er oprindelig trykt i KOM magasinet nummer 104, juni 2017.