Vi oplever blandt vores studentermedlemmer nogle gange en frygt for at komme ud på arbejdsmarkedet. At der ikke er brug for humanister, at der er alt for mange kommunikatører til alt for få stillinger, at ledigheden er tårnhøj, eller at ’alle jo kan kommunikere’, og at de derfor ikke finder relevant ansættelse.

Fra Kommunikation og Sprogs side synes vi derfor, det er vigtigt at sige: Ro på. Der skal nok være en lang karriere og en masse gode jobs til dig i den anden ende. For det ser slet ikke så dårligt ud, som nogle går og siger.

Høj dimittendledighed er frustrerende – men ikke farligt for din karriere

Et af skræmmeordene i medierne, når snakken falder på humanistiske uddannelser, er ’dimittendledigheden’. Det dækker over, at humanister og bløde samfundsfaglige ofte kommer i et ledighedsforløb, når de er færdiguddannede – for nogle uddannelser gælder det eksempelvis, at næsten 25 % stadig er ledige ét år efter, at de blev færdiguddannede. Og det er selvfølgelig frustrerende. Det kan være svært at få foden indenfor som nyuddannet, fordi man er i konkurrence med mange erfarne kandidater med branchekendskab og kompetencer, man ikke har. Og det har i medierne avlet mange historier, som når beskæftigelsesministeren i 2018 anbefalede ledige akademikere at tage job i supermarkederne.

Men dimittendledigheden er kun ét billede af ledigheden. En undersøgelse fra Akademikerne og AE viser, at akademiske dimittenders ledighed falder til 14 % et år efter dimission og falder yderligere til 3,8 %. 3-4 år efter dimissionen. Efter fem år på arbejdsmarkedet er ledigheden helt nede på 1,8 % – hvad der normalt betragtes som minimumsledighed. Den viser også, at så godt som alle dimittender finder relevant akademisk beskæftigelse indenfor deres fagområder, så det er altså ikke, fordi de bare ’tager til takke’. Vi ser også i både vores medlemsregister og karrierearbejde, at vores nyuddannede medlemmer får stillinger og arbejdsopgaver, som matcher deres uddannelsesindhold. Hvis ikke efter en måned, så efter et par år.

Dimittendledigheden er for mange en pukkel, man skal over – men når det først er lykkedes, går det heldigvis hurtigt fremad. Og hvis du stadig er lidt bekymret for den pukkel, så brug den bekymring konstruktivt i din studietid – et godt studiejob, et velskrevet speciale eller et virksomhedssamarbejde kan jo være billetten til fuldtidsjobbet.

Arbejdsmarkedet for Kommunikation har aldrig været større end nu

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er der sket en 20-dobling af kommunikationsuddannede siden 1990 – fra under 200 til over 3.000 om året. Der er på mange måder tale om en ung faglighed og et arbejdsmarked, som har skabt sin helt egen niche over de seneste 30 år. Og det er på nuværende tidspunkt en af de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagligheder, der bliver uddannet absolut flest indenfor.

Men tallene viser også, at det har været for at imødekomme et stigende behov. Kommunikation er på både det private og offentlige arbejdsmarked tilsvarende steget: Antallet af personer, der professionelt beskæftiger sig med kommunikation, har været voksende de seneste 30 år. Og kurverne peger stadig opad, så intet tyder på, at arbejdsmarkedet for kommunikationsprofessionelle er på vej til at blive mættet. Nogle ender måske i stillinger, som ikke har titlen ’kommunikatør’ – men når man kigger på arbejdsopgaverne, er det tydeligt, at kommunikationsfagligheden stadig er i centrum, selv om titlen er en anden.

Kommunikatører er på forkant med udviklingen

I Kommunikation og Sprog holder vi tæt øje med fagligheden for vores medlemmer – hvilke arbejdsopgaver de laver, hvor mange opgaver de løser, hvilken udvikling der sker på arbejdsmarkedet, deres løn og meget andet. Og billedet er tydeligt: Kommunikatørers faglighed er bred og i konstant udvikling.

Ifølge vores seneste Faglighedsundersøgelse (2021) varetager vores medlemmer i gennemsnit 8,2 forskellige fagområder. Kommunikatører er blæksprutterne, der ikke bare sidder med én opgave, men i hver stilling og i hvert ryk i deres arbejdsliv arbejder med nye opgaver, får nye ansvarsområder og nye specialiseringer. Hvor man som kommunikatør før i tiden måske sad med tekstforfatning og presse, kan en gennemsnitlig kommunikatør i dag sidde med både tekstproduktion, oversættelse, branding, videoproduktion, infografik, event management, marketing, social media management og web. I samme stilling. Og selv om det kan lyde overvældende, er det netop denne bredde og tværfaglighed, som gør kommunikatører så attraktive i mange virksomheder.

Kommunikatører er også på forkant med den faglige udvikling. Over de seneste 10 år er mængden af kommunikatører, som arbejder med digitalisering, organisationsudvikling, ledelsesrådgivning og andre kernefunktioner, mere end fordoblet. Kommunikatørerne rykker tættere på ledelseslaget og bruger deres kompetencer til at udvikle ikke bare deres eget fagområde, men til at udvikle deres organisationer. Det er også dem, der er i front, når nye metoder, nye platforme og nye værktøjer skal tages i brug.

Kort sagt er kommunikationsfaget på ingen måder stagneret, men er over de seneste mange år vokset med opgaven. Som kommunikationsfaglig kommer du ud på et dynamisk arbejdsmarked, som har brug for (og belønner) nytænkende profiler.

Fremtiden ser lys ud

Det er ikke fordi, at kommunikationsbranchen ikke har sine udfordringer. Der er stadig en mistillid nogle steder i samfundet i forhold til kommunikatørers værdi, som vi skal komme os over. Det er en branche, der bevæger sig så hurtigt, at man er nødt til at være godt med, hvis man ikke skal blive efterladt. Spørgsmål om etik og troværdighed fylder meget og er noget, som fremtidige kommunikatører må løfte. Og coronakrisen har desværre sat sine spor og vil i hvert fald et stykke tid endnu påvirke ledigheden.

Men udfordringerne til trods er vi på mange måder i en gylden alder for kommunikation. Jer, der bliver uddannet indenfor kommunikation de næste par år, vil være med til at definere kommunikatørens fremtidige rolle i virksomhederne: ikke bare som tekstforfattere og SOME-ansvarlige, men som bærere for virksomhedskultur, som projektudviklere, som digitale forandringsagenter, som ledelsesrådgivere, sparringspartnere, og sikkert en masse nye roller og funktioner, som udviklingen i teknologi og samfund kommer til at forme.

I vil også være i hård konkurrence med mange andre fagligheder, som ikke forstår vigtigheden af kommunikation. Og der vil det være jeres opgave at fremhæve, hvad netop I, med netop jeres uddannelse og erfaringer, kan byde ind med for at skabe den positive udvikling på arbejdsmarkedet.

Men overordnet set er vi hos Kommu-nikation og Sprog ikke nervøse. Vi ser en lys fremtid for kommunikationsfaget. ●