Springet fra ungdomsuddannelse
til videregående:

Trein: Det er nu, man skal gå selv. På en ungdomsuddannelse noterer de fravær, du får opgaver, der er faste rammer og en plan, du skal følge. Nu skal du pludselig gøre det hele selv. Du skal selv melde dig til eksamen. Du skal selv vælge fag – det er ligesom at flytte hjemmefra rent fagligt. Det er første gang, du er selvledende.

Du skal selv finde den måde, du er professionel på. Du skal gøre op med dig selv, hvordan du vil prioritere din studietid. Hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt at bruge tid på. Du skal vide, at du nok altid vil have lidt dårlig samvittighed. Du er nødt til at skære nogle hjørner, så prioriter, hvilke hjørner du skal skære, og gør det tidligt. Der vil være fag, der bare skal bestås, og fag, du elsker og slet ikke kan lade være med et dykke ned i. Du skal ikke læse alle bøger ned til det mindste komma. Find ro i, at din måde at være faglig på måske er helt forskellig fra dine studiekammeraters.

Og husk, at du skal etablere et godt studiemiljø – hvis ikke du trives, så bliver det hårdt at blive hængende – det er nærmest en forudsætning for at gennemføre. Du skal kunne navigere i at være professionel og privat – nogle gange skal du være seriøs, og andre gange skal du give den gas i torsdagsbaren.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En velfungerende studiegruppe er vigtig:

Ask: Man skal huske, at alle er i samme båd, også selvom der på en årgang på et universitet er eksempelvis både meget introverte og meget ekstroverte typer. Man skal danne nogle studiegrupper, som fungerer, og der er det vigtigt at huske, at alle gerne vil finde en læsegruppe og nogle at være sammen med.

Trein: Det er vigtigt at finde sammen med nogle, der ikke er kloner af dig selv. Både typemæssigt, men også i forhold til de forcer, man har fagligt. Ellers ender man bare med at sidde og give hinanden ret. Man skal byde forskelligheden velkommen. I gymnasiet kan man altid finde sammen med dem, der også er vilde med fransk eller dem, der spiller musik eller går op i politik. På en videregående uddannelse er dagsordenen en anden. Der har ALLE det til fælles, at de vil læse dét bestemte fag.

Ask: På RUC, CBS og så videre bliver man ofte sat sammen med nogle i en projektgruppe, og der skal man jo være i stand til at få det til at fungere, selvom folk kan være forskellige. Der er mange, der tror, at meget ekstroverte automatisk fungerer godt på eksempelvis RUC. Men i grupper er det ikke nødvendigvis tilfældet.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bearbejd den information, du får:

Ask: Du er også nødt til at tænke langt frem. På gymnasiet har du et fag i 1.g., og så er det afsluttet. På universitet lærer du noget på første år, som du bliver ved med at bygge videre på, og der kan sagtens være metoder, som du får brug for senere på studiet, for eksempel i dit speciale. Så du skal have fokus på at lære, på at tage gode noter og så videre. Det, du er i gang med, er en meget langvarig læringsproces.

Trein: Du skal huske at bearbejde den information, du får. Du skal organisere dine data og dine informationer. Det dur ikke, at du optager alle forelæsninger og så gemmer dem i et arkiv og tænker, at så kan du altid høre dem senere. På et tidspunkt bliver det arkiv så stort, at det bliver ubrugeligt. Brug lidt tid på at bearbejde tingene, på at finde de steder, du tænker, er essentielle, så det er nemt at finde igen, og så bliver det et effektivt værktøj. Den proces i sig selv er en memoteknik.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vær social:

Ask: Der er en pointe, som vi talte lidt om tidligere, som jeg gerne vil vende tilbage til. Ensomhed er ikke en faktisk tilstand, der har noget at gøre med, hvor mange mennesker der faktisk er til stede omkring dig. Der er en vigtig anbefaling i, at når man starter på et universitet, så skal man kigge sig om og undersøge de muligheder, der er for at være social. Ville det være en god ide at komme med i festudvalget, motionsklubben, revyen, brætspilsgruppen eller noget andet? Alle undersøgelser viser, at studerende, der engagerer sig i deres studie, har en meget højere chance for at gennemføre i sidste ende.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Find din faglige identitet:

Trein: Man skal flytte sig fra at være pligtopfyldende til at være undersøgende. Det kan godt være, at der er en masse fag, der handler om grammatik, om litteraturanalyse eller om kulturforståelse, men hvor er det, dit hjerte banker? Du skal opbygge din egen faglige identitet og ikke nødvendigvis have gode karakterer i alle fag.

Det, som man har fået trænet i grundskolen, er at mestre spillet på en prædefineret bane. Hvis du mestrer det, får du dit 12-tal. På universitetet skal du finde din egen vej. Det er en forudsætning for det akademiske arbejde, at du kan tænke ud over rammerne – eller udfordre dem.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Brug din faglighed udenfor universitetet:

Ask: Hvis man på noget tidspunkt i sit liv kan prøve nogle ting af forholdsvis risikofrit, så er det nu. Find en praktikplads eller et studiejob, hvor du prøver ting af. Hvis du altid har drømt om at arbejde i en NGO, så prøv det, og find ud af, om det overhovedet er noget for dig. Man finder først ud af, hvad man brænder for, når man har prøvet det.

Trein: Med et studiejob kan du teste nogle antagelser, men du får også mulighed for at arbejde med din faglighed. Det giver dig en faglig identitet, når du finder ud af, at du kan bruge din faglighed. Et studiejob giver dig adgang til et netværk, men du bliver også klogere på din egen faglighed, hvis du oplever mennesker, der har en anden.

Ask: Dem, der har et studiejob, er også i stand til at skrive om deres faglighed på en helt anden måde, når de skal søge job efter studiet. Virksomheden kan se, at her sidder en person, der ved, hvad han eller hun taler om. Du skal bruge din faglighed udenfor universitetet. Det er guld værd.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .