Kommunikatøren skal skabe mening
Kommunikatøren skal skabe mening
Meningsskabelsen bliver mere central, når vi som samfund oplever gennemgående transformationer i flæng. Mens økonomerne er optagede af, om det kan betale sig, skal K-folket være optagede af, om det giver mening.
Han er ikke i tvivl. Kommunikation spiller en nøglerolle i fremtidens arbejdsliv. Og den tager afsæt i, at vi nærmest overalt i vores samfund lige nu er i gang med nogle meget omfattende transformationer.
”Vi oplever gennemgribende forandringer rigtig mange steder, og det giver os kommunikatører en nøglerolle,” siger Jacob Søby Bang, der driver transformationsbureauet Strategize, som blandt andet er eksperter i meningsskabelse.
Han peger på omstillingen til bæredygtighed, digitalisering og den teknologiske udvikling, som nogle af de elementer, der i disse år fundamentalt ændrer vilkårene for de ydelser og services, som virksomheder tilbyder og leverer.
Derudover peger han på den socio-demografiske udvikling på arbejdsmarkedet, der betyder, at mange af os hyppigere skifter jobfunktion og arbejdsplads, indgår i nye arbejdsfællesskaber og oftere skal arbejde sammen med folk på tværs af generationer, fra flere nationaliteter og nogle gange også med forskellige værdier og identitetsopfattelser. Det betyder, at man ikke som udgangspunkt, når man leder og kommunikerer, kan tage afsæt i, at folk har en fælles referenceramme.
Det udfordrer mange organisationer. Samtidig har mange i forbindelse med coronakrisen taget deres eget (arbejds)liv op til revision, mens vores søgen efter mening tager til i styrke.
“En transformation er kendetegnet ved, at man bevæger sig væk fra noget, som er velkendt, velorganiseret og meningsfuldt, fordi der har været skabt mening og rutiner omkring det over lang tid, til noget nyt og uprøvet. Vi har en ide om, hvad vi bevæger os væk fra, selvom det ikke engang er altid, vi kan se det. Til gengæld har vi meget sjældent et færdigt og formfuldendt billede af det nye, vi skal gøre, og det nye vi skal være,” siger Jacob Søby Bang, der fortsætter:
“Man kan se, at man skal arbejde på en ny måde, man kan se, at krisen eller krigen er der, at forbrugsmønstrene forandrer sig, at ens konkurrenter begynder at tage nye teknologier i brug. På den måde kan man se, at der nok er noget nyt under opsejling, men man kan ikke nødvendigvis se, hvor det ender.”
Vi skal hele tiden spørge: Giver det mening, det vi gør?
Jacob Søby Bang, direktør, Strategize
Mening bliver central
Dette inferno af forandringer, der ofte sker på samme tid, accelerer behovet for en ny mening og retning, mener Jacob Søby Bang. Og det åbner nye døre for k-folket.
“Kommunikatøren har en mulighed for at være med til at udstikke retning, så medarbejdere ved, hvornår de er på rette vej. Det er i virkeligheden en ret vild rolle at have, hvor man kan gøre en ret markant forskel. Altså forskellen mellem om folk går ned med stress, om de mistrives i det, de laver – eller om de oplever, at det giver mening,” siger Jacob Søby Bang.
Hvad kræver det af den enkelte kommunikatør at tage den rolle?
”Vi har en dobbeltrolle som kommunikatører. På den ene side er vi en del af spillet som alle andre medarbejdere og ledere. Vi bliver også udsat for forandringerne, og vi har heller ikke alle svarene. Vi kan også have svært ved at navigere i det og kan også føle meningstab, når det, der plejer at være en succes, ikke længere er det. Så vi skal både håndtere os selv, og samtidig skal vi vedkende os, at vi har en mulighed for at kunne hjælpe mange andre. Vi kan jo også drive forandringerne og få folk med,” siger Jacob Søby Bang.
Han tilføjer:
“Som kommunikatører har vi mulighed for at stille spørgsmål, indlede dialoger og give informationer videre. Men vi skal mere end det.
Kommunikatøren kan være optaget af, om det, der laves og gøres, giver mening. Og om det giver mening på tværs. For alle interessenter. Det vil altid være forventningen, at juristen tager stilling til, om det, en organisation gør, er lovligt. Økonomen forventes at have overblik over, om det kan betale sig. På samme måde skal folk kunne forvente af os kommunikatører, at vi har blikket rettet på, om det, organisationer gør, giver mening for medarbejdere, medlemmer, kunder og andre. Vi skal hele tiden spørge: Giver det mening, det vi gør? Er det rette niveau af mening til stede i og omkring vores organisation?”
Jacob Søby Bang forklarer, at det blandt andet kræver, at man som kommunikatør er mere opsøgende og kritisk.
”Når man har vedkendt sig den rolle og taget den på sig, så betyder det også, at man ikke bare sidder og venter på de opgaver, der bliver stillet, eller bevidstløst bliver ved med at løse de samme opgaver. Når man fokuserer på meningsskabelsen i og omkring organisationen, så skal man også bringe sin ekspertise ud i organisationen og op i toppen,” siger han.
Opgaven er derfor at sætte meningsdannelse på dagsordenen og løbende fortælle, hvad status i organisationen er. Det kan ske ved at pege på, hvilke megatrends man er oppe imod. Hvordan ser markedet ud? Hvordan agerer konkurrenterne? Hvordan er folks lyst og vilje til at arbejde i organisationen?
En anden ting er evnen til at forstå kolleger, kunder eller medlemmer af organisationen. Hvad tænker de? Hvor er de henne? Er de meget bekymrede? Er de meget imod den udvikling, organisationen er i? Er de meget fortrøstningsfulde?
“Taler man til en gruppe af frustrerede mennesker, eller taler man til nogle, der er begejstrede? Man skal arbejde målrettet med at skabe den forståelse, så man løbende har fingeren på pulsen i forhold til, hvor organisationen er henne – og hvordan man skal håndtere det, man ser. Det kan for eksempel være, at folk er delt i to lejre,” siger Jacob Søby Bang og fortsætter:
”Det er derfor vigtigt, at man som kommunikatør skaber arenaer, hvor folk kan forholde sig til deres arbejdsplads. Det vil sige, at fremfor bare at være talerør for en topledelse, skal man anerkende, at der ikke er nogen, der sidder med alle svarene. En transformation er netop kendetegnet ved, at man bevæger sig ind i ukendt farvand, hvor meningen for en stund er mere flydende. Den er ved at blive skabt. Når man er der, er det vigtigt, at man skaber arenaer for dialog.”
Bruger vi vores evner til det rigtige? Det er det, der er spørgsmålet
Jacob Søby Bang, direktør, Strategize
Nødvendigt
Med tanke på hvordan de fleste virksomheder er drevet, så er det ofte topledelsen, der bestemmer – og folk må følge med eller lade være. Så er det realistisk, at kommunikatører får den rolle?
”Jeg tror, at det er nødvendigt. Det er topledelsen, der bestemmer, hvad det overordnede formål er: Hvad er vores formål? Hvem skal vi samarbejde med? Hvilke ressourcer kan vi bruge? Og hvordan skal vi organisere os? Men topledelsen har meget sjældent et fast bud på, hvordan det skal oversættes i hvert eneste led. Det kunne man i højere grad tidligere, hvor der var større forudsigelighed. I dag har langt de fleste virksomheder ansatte, som kan og skal agere selv. Derfor vil det være befordrende, at man har dialog om, hvor man er på vej hen, og hvad det kræver,” siger Jacob Søby Bang.
Han forklarer, at de ”højkomplekse virksomheder, som overlever på sigt, er dem, der lokalt formår at skabe mening, så man også kan navigere hurtigt i de udfordringer, der kommer.”
“Hvis generalen sidder foroven og skal overskue det hele, så kommer det til at gå for langsomt med at træffe beslutninger ude i felten,” siger Jacob Søby Bang.
. . . . . . . . . . . . . . .
Blå Bog
Navn: Jacob Søby Bang
Alder: 46 år
Uddannelse: MA, Communications, RUC, 2001
Job: Direktør i Strategize (siden 2012)
Tidligere job:
– Kommunikationschef LIFE – Københavns Universitet
– Kommunikationschef KVL
– Ledelses- og kommunikationskonsulent Advice A/S
– Underviser og foredragsholder på RUC, AU, KU, SDU med mere
. . . . . . . . . . . . . . .
Kan denne rolle i sig selv give kommunikatøren mere mening?
”Mange kommunikatører er godt trænede i og bliver ofte efterspurgt til at lave propaganda. Mange forventer af os, at vi kan pakke ting lækkert ind og få det til at lyde godt. Det kan vi også. Men jeg tror, at mange kommunikatører mister glæden og motivationen, hvis man blot skal sugarcoate noget, som man i virkeligheden oplever er dårligt eller irriterende. Vi kan godt få den store fyringsrunde til at lyde pænere ved at kalde det en tilpasning. Eller vi kan få besparelser til at fremstå som klimatiltag. Men vi skal også have modet til at kalde en spade for en spade. Ellers mister vi troværdighed,” siger han.
Jacob Søby Bang mener også, at man som kommunikatør bør have et ekstra hensyn, der er et andet end organisationens.
“Et hensyn, der går på, om folk også vil synes, at det man gør, er ordentligt, hvis de sidder udenfor organisationen. Bidrager det, vi gør, til det samfund, vi alle er en del af? Er jeg bare med til at greenwashe eller gøre ledelsens dagsorden lidt pænere? Eller er jeg faktisk som kommunikatør med til at skabe højere produktivitet eller bedre trivsel? Er det, vi gør, noget, vi kan være stolte af – eller har vi blot fået noget grimt til på overfladen at se pænt ud?”
Han giver et eksempel:
”Lige nu sidder der dygtige kommunikatører i både Rusland og Ukraine, som har mange af de samme kommunikationsværktøjer, som kan få folk til at tro på en sag og kæmpe for den. For mig ville den afgørende forskel på, om jeg havde arbejdsglæde og følte stolthed ved det, jeg lavede, være det etiske lag. Altså om det, man bidrager med, også er i orden. Det kan godt være, at man som kommunikatør på den korte bane kan manipulere nogle med det, man laver. Men man må spørge sig selv, om det også er det, man ønsker?”
Etik fylder mere
Det afhænger meget af den enkelte?
”Ja, men man kan stille sig selv to spørgsmål: Vil det, jeg gør nu, se godt ud om fem år? Og hvis jeg fortalte åbent og vidt om, hvad jeg gør nu, ville andre så synes, at det var cool? Vi er ikke ens, så vi vil måske ende forskellige steder, men hvis man stiller sig selv de to spørgsmål, kan det være med til, at man ikke altid bare gør, som chefen siger, fordi han eller hun siger det. Man mister motivationen, hvis det er sådan. Især hvis det, man får til opgave, er noget, som man ikke oplever som meningsfuldt,” siger Jacob Søby Bang.
Men vi ved ikke, hvordan vi ser på tingene om fem år? Slet ikke når vi taler om bæredygtige løsninger…
”Det kan sagtens være, at man om fem år vil se anderledes på det, men alene det at stille de to spørgsmål får en til at tænke. Spørgsmålene kan give en et indblik i, om man selv synes, at det, man laver lige nu, er ok,” siger Jacob Søby Bang.
Han tilføjer:
”Det kræver mod at påtage sig den rolle, men der kommer også noget igen ved at gøre det. Og i sidste ende skal vi se os selv i øjnene. Kommunikationsredskaberne er meget kraftfulde og gør en forskel. Og bruger vi vores evner til det rigtige? Det er det, der er spørgsmålet.” ●