Jeg synes, at jeg har gjort det utroligt godt. Måske skulle jeg have færdiggjort en akademisk uddannelse; det kunne nok have været hensigtsmæssigt i mine tidlige år på arbejdsmarkedet. Jeg kunne måske også have haft en overvejelse over et mere struktureret karriereforløb: Hvad vil jeg om fem år for eksempel. Det er jo meget normalt at gøre i dag, men sådan har det ikke været i mit tilfælde, og jeg tror egentlig ikke, at jeg ville have gjort så meget anderledes i dag med den viden, jeg nu har. Jeg synes, at jeg har haft, og har, nogle enormt spændende muligheder. Jeg har aldrig kedet mig, og mine jobskift er de seneste mange år alene sket på baggrund af aktiv rekruttering. Jeg har opbygget min egen niche, som til dels er meget spændende og interessant, og dels er meget efterspurgt.

Jeg tog et grundigt kig på mig selv

Min baggrund er en korrespondentuddannelse i engelsk og tysk på CBS fra 1992. Inden da havde jeg næsten gennemført førstedelen på Statskundskab på Københavns Universitet. Så mit faglige udgangspunkt er et godt miks af noget formidling, noget kommercielt og noget samfundsfagligt.

Da jeg læste til korrespondent, havde jeg ikke en præcis drøm om, hvad der skulle ske, når jeg var færdig. Først og fremmest ville jeg gerne blive færdig med mit studie, for det var jeg ikke blevet med mit studie i statskundskab. Statskundskab var i høj grad funderet teoretisk på en måde, der i nogen grad ’clashede’ med den virkelighed, jeg oplevede i mine studiejobs i den offentlige sektor.

Jeg tog så et grundigt kig på mig selv og besluttede mig for at begynde på korrespondentuddannelsen, da jeg syntes, det sproglige, det analytiske og det kommercielle var nogle af mine klare styrker. Jeg var nysproglig student med ret høje karakterer indenfor de sproglige fag, så det lå godt til mig, og uddannelsen havde ud over det sproglige også et kommercielt element, som jeg godt kunne lide.

Vejen ind i arkitektbranchen

På et tidspunkt søgte det daværende Henning Larsens Tegnestue, nu Henning Larsen Architects, en medarbejder til akkvisition, som jeg faktisk ikke anede, hvad var. Men i opslaget var der beskrevet en række arbejdsopgaver, som handlede om kommunikation i en kommerciel sammenhæng. Tegnestuer og andre rådgivervirksomheder søger ofte opgaver via offentlige udbud. Det betyder, at søger man en offentlig opgave – af en vis størrelse – så er der nogle formalia, der skal overholdes, og der er helt bestemte ting, der skal beskrives. Det kan være kompetencer, og hvad rådgivervirksomheden hidtil har lavet og så videre. Den slags bliver nogle gange kaldt for forretningsudvikling, andre steder kalder man det for akkvisition.

Men i sin kerne handler det om at skaffe opgaver ved at anvende kombinationen af analytiske evner, forretningsmæssig forståelse og talentet for at formidle det, så opdragsgiverne synes, at denne rådgiver er den rette til at løse den pågældende opgave. Det var noget for mig, så jeg søgte og fik stillingen. Denne karrierevej fortsatte jeg i en lang årrække hos WITRAZ arkitekter, som siden blev en del af Rambøll.

I 2013 blev jeg kommunikationschef i RUBOW Arkitekter. Her arbejdede jeg med bidrag til publikationer, hjemmesider og intern kommunikation, men det var stadig under den samme hat, der hed: Skaf os nogle flere opgaver. Profilen med koblingen af det kommercielle og det kommunikative fortsatte over i KANT Arkitekter, hvor jeg blev partner og akkvisitionschef året efter.

For godt to år siden vendte jeg så tilbage Rambøll, hvor jeg blev leder for PQ- og tilbudsprocesser med et mindre team, som på tværs af byggeri i Danmark bidrager til vores indsats med at skaffe opgaver til Rambøll. Det er tværfagligt, så det er alle vores ydelser indenfor rådgivning: arkitektur, landskabsarkitektur, alle ingeniørfag samt en imponerende række specialistydelser, der er i spil.

Husk forretningen

Når man som kommunikatør skal beskrive sin faglighed, så er det vigtigt, at man fokuserer på den strategiske og analytiske del. ’Formidlingsdelen’ i vores faglighed er paradoksalt nok svær at formidle. Lige som alle mennesker synes, at de har forstand på politik, på samme måde mener de, at de er dygtige nok til at skrive breve eller – Gud forbyde det – en pressemeddelelse. Kompetencerne indenfor faget kommunikation kan nemt opfattes som almene og blot som en basiskompetence, som alle mennesker et eller andet sted besidder. Det kan godt være op ad bakke at forsøge at gøre noget, som opfattes som alment, til specialistviden.

Der, hvor fagfolk indenfor kommunikation står stærkt, er, når vi kobler vores faglighed med det forretningsmæssige. Hvordan kan jeg med min faglighed bidrage til, hvordan forretningen, hvor jeg arbejder, trives? Også helt ned i kroner og øre. Det er step nummer et; der, hvor man kan bevise sin værdi. Men det er vigtigt, at kommunikationsfolk har fokus på det strategiske og analytiske niveau, for det at kommunikere handler ikke kun om at fortælle – det handler også om at forstå.

Hvis man som kommunikatør kan lykkes med at mikse sin forståelse for forretning og sin faglighed indenfor kommunikation, så tror jeg på, at man kan bidrage med noget helt særligt, hvis man kan bygge denne bro. Det er også det, jeg hører på vandrørene, at det er denne blanding, der bliver efterspurgt. Du kan være nok så dygtig en formidler, men du er nødt til at tilegne dig substansen i det, du skal formidle, og være nede i materien, for ellers bliver det aldrig helt godt.

Det er også mit råd til nyuddannede eller unge, der måske gerne vil studere eller allerede studerer kommunikation i en eller anden form. Tilegn dig noget forretningsmæssig viden, og prøv at se, om det er muligt at lave din egen niche i forhold til den viden, du skal kommunikere. Det er klart, at det kan være begrænsende, hvis man allerede i sit studie skal til at lægge retningen for et karriereforløb, der kan vare mange år, men led efter et område, som du synes er spændende, og som gør, at du vil danse på arbejde hver dag. ●