Høje karakterer alene er ikke vejen til drømmejobbet
Høje karakterer alene er ikke vejen til drømmejobbet
Er det vigtigt at have et højt karaktergennemsnit fra universitet, hvis du skal gøre dig forhåbninger om at få drømmejobbet efter endt uddannelse? Vi har spurgt Kommunikationsdirektør i Mærsk, Mette Refshauge, og Pernille Mølgaard Toft, Kommunikations- og pressechef i Københavns Kommune, om hvad de vægter, når de ansætter nyuddannede.
“Det kan godt være, at det betyder noget i andre typer af jobs, men karakterer har aldrig været vigtige for mig, når jeg har siddet i ansættelsessituationer. Jeg kigger på, hvad der er relevant for den pågældende stilling og på, om ansøgeren vil noget med jobbet og har sat sig ind i, hvad det er for en sammenhæng, vedkommende skal passe ind i. Måske har ansøgeren ligefrem læst op på strategien. Måske har vedkommende ringet og spurgt lidt ind til, hvad vi forventer af den nye medarbejder og så videre,” forklarer Mette Refshauge, der er kommunikationsdirektør i Mærsk og tidligere har været kommunikationsdirektør i TDC, SAS og Danfoss.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Alle er i samme studiestartsbåd
Selv de mest succesfulde har sjældent fundet en vej gennem deres studietid uden tvivl, nederlag og bump på studievejen. Hør podcasten på kommagasinet.dk med kommunikationschef i Mærsk, Mette Refshauge og Filip Lauritzen, der er pressechef for Det Konservative Folkeparti fortælle, om hvordan de klarede overgangen fra gymnasiet til universitetet. Det handler om at turde feste og fejle og acceptere, at man ikke kan være god til det hele.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
I Københavns Kommune sidder Pernille Mølgaard Toft, og hvis man tror, at karakterer fylder mere, når man skal ansætte nyuddannede kommunikationsmedarbejdere i det offentlige, så kan man godt tro om igen.
Det klart vigtigste er, at man får en ind, der passer godt ind i afdelingen, og som kan vokse med de opgaver, der er
Pernille Mølgaard Toft
”Det er klart, at hvis det er noget, der ligefrem stikker ud i enten den ene eller den anden retning, så ville jeg nok interessere mig lidt for det. Det kan jo fortælle noget om det menneske, der sidder foran dig. Men det klart vigtigste er, at man får en ind, der passer godt ind i afdelingen, og som kan vokse med de opgaver, der er,” pointerer hun.
Referencer trumfer 12-taller
Når man taler med Mette Refshauge og Pernille Mølgaard Toft, så er de enige om en ting: det er vigtigere at have masser af referencer end masser af topkarakterer.
Ét er, at du har et imponerende cv og nogle høje karakterer, men referencerne bliver vigtigere og vigtigere. Hvis jeg kan ringe til en tidligere chef eller nogle kolleger og høre noget positivt, så tæller det enormt højt. Så jeg anbefaler, at man bruger noget tid på relevante studiejobs eller lignende,” siger Mette Refshauge, og Pernille Mølgaard Toft bakker hende op.
”Det er vigtigt at have relevante studiejobs på dit cv, fordi det fortæller noget om din evne til at indgå i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Det, at jeg kan se, at du kan finde ud af at fungere på en arbejdsplads, er langt vigtigere end de karakterer, du har fået. Hvis der kommer en ansøgning ind, der viser, at vedkommende har klaret sig helt utrolig godt på universitetet og har fået høje karakterer, men ikke har noget erhvervsrelevant erfaring, så ville det være en mindre interessant ansøgning i mine øjne,” siger hun.
Mette Refshauge
Der er altså ingen sammenhæng mellem at få høje karakterer og få en god karriere eller endnu vigtigere et godt liv
Er karakterer ligegyldige?
Man kunne få den opfattelse, at de to kommunikationschefer nærmest mener, at karakterer er ligegyldige. Men sådan skal det ikke forstås.
”Det er da skønt, hvis du klarer dig godt, og det tæller bestemt ikke ned, hvis 12-tallerne står på række. Men det er en fejl at tro, at det er det vigtigste. Det vigtigste er at komme ud og bruge sin faglighed udenfor studiet,” forklarer Pernille Mølgaard Toft. Mette Refshauge er enig:
”Den kompetence, der ligger i at være god til at gå til eksamen og få en høj karakter, er rigtig fin. Men mange af dem, jeg læste med, havde alle karakterer på deres eksamensbevis lige fra 12 til 02. Jeg havde selv mange karakterer på skalaen. Til nogle eksaminer var et 7-tal udtryk for, at det var gået vildt godt. Og tit kunne jeg være gladere for et 7-tal, jeg havde kæmpet for end, et 12-tal i et fag, hvor jeg vidste, at det hele kørte. Og helt grundlæggende er det vigtigt, at du kan tilgive dig selv en dårlig karakter. Og der er altså ingen sammenhæng mellem at få høje karakterer og få en god karriere eller endnu vigtigere et godt liv,” siger hun.
Det er vigtigt, at du kan tilgive dig selv en dårlig karakter. Det skal nok gå, det hele
Mette Refshauge
”Hvis du har haft studierelevant arbejde, så har du vist, at du kan omsætte det, du har lært, i praksis, og at du kan fungere socialt og indgå i et arbejdsfællesskab. Det kan karakterer ikke løse for dig,” forklarer Pernille Mølgaard Toft og fortsætter:
”Jeg har aldrig selv vist nogen mit eksamensbevis. Det, der har bragt mig derhen, hvor jeg er i dag, er helt klart de jobs, jeg har haft undervejs i studiet. Langt mere end mine karakterer.”
”Der er heller aldrig nogen, der har spurgt til mine karakterer – jeg har dog prøvet, at jeg skulle sende en ren straffeattest med, da jeg søgte mit første job,” slutter Mette Refshauge. ●