Forbrugeren og fremtiden
Forbrugeren og fremtiden
Hvilke samfundsstrømninger kommer til at påvirke vores måde at forbruge på, hvis man kigger 10 til 15 år frem? Tamira Snell fra Instituttet for Fremtidsforskning peger på tre vigtige tendenser.
“Noget af det, vi oplever lige nu, er, at vi stiller krav til virksomhederne. Vi har store forventninger til de brands, vi identificerer os med. De skal være autentiske og konsistente, så vi som forbrugere oplever, at vi kan have tillid til et brand og kan regne med, at det, der bliver kommunikeret, ikke bare er varm luft.”
Det siger Tamira Snell, der er fremtidsforsker og kultur- og adfærdsanalytiker hos tænketanken Instituttet for Fremtidsforskning, hvor hun blandt andet undersøger, hvordan vores adfærd og forbrugsmønstre kommer til at udvikle og ændre sig fremadrettet.
Instituttet arbejder med de scenarier, der ligger 10 til 15 år frem i tiden, og i det arbejde indgår forskellige globale samfundsmæssige strømninger, som er dynamiske, som påvirker hinanden – og som udvikler sig på forskellig vis.
Her på siden giver Tamira Snell et indblik i, hvilke strømninger der kommer til at påvirke vores måde at forbruge på. ●
Tamira Snell
Bæredygtighed er en meget central, global samfundsstrømning, der vil fortsætte i mange år frem indenfor en masse områder.
1 Bæredygtighed
”Bæredygtighed er en en meget central global samfundsstrømning, der vil fortsætte i mange år frem indenfor en masse områder. Vi kigger blandt andet på, hvad bæredygtighed betyder i forhold til, hvordan virksomheder skal producere, i forhold til forbrugerne og deres holdninger, og hvordan det afspejler sig i forhold til forbrug. Vi er blevet meget bevidste, men også meget forvirrede, fordi det er så kompliceret. Det er besværligt at navigere i, og i sidste ende er det ofte prisen eller graden af convenience, der kommer til at dominere vores beslutningsprocesser. Af samme grund har vi en tendens til at simplificere beslutningsprocesserne for at opfylde vores behov for at finde et narrativ, som stemmer overens med vores egen fortælling om at være bæredygtige. Det er noget, vi ser, der vil fortsætte. Pandemien har desuden rykket os. Den fik os til at indse, at det har en betydning, når vi alle gør noget. Når ingen flyver, har det for eksempel en stor effekt.”
2 Netværkssamfundet
”En anden stor samfundsstrømning er netværkssamfundet. Man taler om ’The Six Degrees of Separation’: at alle – og særligt i den vestlige verden – er forbundne, hvis man går ud i sjette led. Det er som sådan ikke et helt nyt koncept – men nogle taler om, at vi i dag allerede er nede på, at det kun er tre personer. Vi bliver med andre ord mere og mere forbundet især på grund af vores onlinetilværelse og globaliseringen. Derfor har fællesskaber som Fridays for Future, Black Lives Matter og #MeToo så gode vilkår for at vokse og for at skabe et pres. Der er de rigtige rammer for at finde sin ’tribe’ – dem, der deler dine holdninger. Det kommer til at forme en forbruger, der i højere og højere grad får meget stærke holdninger til hvad og hvem, man ønsker at engagere sig med.”
3 Polarisering
”Polarisering er også en vigtig global samfundsstrømning, der kan blive en vigtig driver for ændrede forbrugsmønstre. Vi ser en voksende polarisering i forskellige områder af samfundet – mellem rig og fattig og mellem dem, der bor i urbane miljøer, og dem, der ikke gør. Der er også en polarisering mellem de ’sunde’ og de ’usunde.’ Hvor der på den ene side er dem, der går all in på selvmonitorering og måler alt og nærmest er villige til at få indopereret en chip for at kunne være så sunde som muligt – og i et økonomisk perspektiv vil være en besparelse for samfundet i det lange løb. På den anden side ser vi en stigning i livsstilssygdomme, en voksende global sygdomsbyrde, og hvordan ulige eller polariserede sociale determinanter er med til at agere både drivere og barriere for vores sundhedsadfærd og -forbrug. Det er et yderst komplekst område, men hele polariseringstendensen kan også blive en stor fremtidig påvirkningsfaktor for et mere holdningsbaseret forbrug.”